Det er april - og tid til et nyt indlæg!
Denne gang bliver det med et udvalg af tekster fra min skitsedagbog, fra de første måneder af året. Et lille indblik i vinterdage, forårslængsel, fordybelse og strøtanker. God læselyst.
020226:
rådyret slikker på det tilfrosne fuglebad for at få hul på isen
bagefter kommer spætten og drikker vand af det samme hul
katten sover i de bløde tæpper og solens varme hele dagen
vinden suser i træerne
søen er tilfrosset og hvid
af et let lag sne
jeg arbejder efter pomodoro metoden
og fylder træ på brændeovnen
jeg brænder røgelse af
jeg løber en tur i den bidende frost
det summer i fingrene
skriver små sedler med ting jeg skal
og sætter dem op med tape
da jeg var ude og løbe så jeg musvågen
eller hva det er
helt tæt på.
den sad stille på en gren foran mig
jeg stoppede og gloede på den
og den fløj, da den opdagede mig.
brun og elegant.
030226
brændende rød himmel ved solopgang
små skyer, lysende røde, spejler sig i den tilfrosne sø.
frosten er insisterende, ligesom blæsten.
jeg er også insisterende.
jeg går en tur. to egern løber henover en gren.
stopper op da jeg ser dem. de stopper også op.
et øjeblik kigger vi på hinanden.
så går vi videre.
ser også en sortspætte. den flyver rundt fra træ til træ.
jeg vil hen til den okkerfarvede å, der snor sig som en slange i græsset.
den er ikke frossen. strømmer bare.
en evig strøm.
stiller mig midt imellem to snoninger, så jeg er mest muligt omringet af strømmende vand.
kigger ud over græsengen, op på den grå himmel med små sprækker af lyseblåt. men solen er ikke trængt igennem. frosten og blæsten bider i kinderne. jeg trækker min striksweater helt op over hagen. ser en rovfugl svæve på himlen langt væk. kan lide dette: at stå helt tæt på det blide strømmende, let klukkende vand, og kigge ud i horisonten, op på himlen, de bølgende fyrretræsgrantoppe.
050226
i går hæklede jeg en taske til min skitsebog, som jeg skal bruge, når foråret kommer, og jeg skal gå rundt i skoven og bare tegne alt, betragte alt, lytte til alle lyde og opdage små mirakler.
tænker på at væve.
tænker på at tegne.
tænker på at rydde op.
hører palle mikkelborg.
tænder op i brændeovnen, drikker kaffe og venter på sneen. og foråret.
stadig fuldstændigt iskoldt og blæsende.
et dådyr går forsigtigt ind i haven efter det lysner. drikker længe af fuglebadet. jeg kigger på det gennem min kikkert.
070226
den dag en spætte lærte mig noget om sorg.
090226
sneen dækker stadig alt
træernes grene, jorden, søen
jeg har tegnet et hus
hentet brænde i mørket
sneen knirker under fødderne
jeg læser en biografi om marie krøyer
jeg får idéer
de strømmer
som en bæk
oftest kommer de lige inden
jeg skal sove
eller
når jeg er i bad
jeg læste et fødselsdagsportræt af anne marie helger
hvor hun brugte udtrykket
AUTO INTAKT
det vil jeg tage til mig
130226
i går aftes tegnede jeg en tændstikæske
og imens tegningen skred frem med det ene sirlige lag akvarel efter det andet, kriblede det mere og mere i mig, ikke bare fordi jeg var dybt ned i fordybelsens bløde, flydende dyb, men også fordi jeg virkelig havde en god følelse med den tegning.
ikke bare en tændstikæske, selvom jeg ikke kan forklare hvad det ellers er, men den må jo tale for sig selv, og det gjorde den, da jeg viste den til rune kunne han også se det
dét
hvad det så end er
200226
jeg tegner og tegner og jeg vil bare gerne at det varer for evigt
jeg tog et stort stykke papir.
jeg tegnede tæppebankeren på det.
jeg forsvandt ind i mønsteret. tegnede det én streg af gangen, uden at forstå, hvordan det hænger sammen, og fik en stærk fornemmelse for spejlingen til livet.
050426 en forårsstorm
jeg begyndte at læse bambi - en livshistorie fra skoven, i går aftes
sjældent har jeg læst noget så smukt
udenfor er det stormvejr
det rykker i huset, i trækronerne,
det fyger, stormer, blæser, visne blade hvirvler rundt.
jeg kan lide bambi
den lever i en forunderlig fantastisk verden, den tager det hele ind,
det smukke, ekstatiske, hopper af ren glæde på engen,
og det barske, forfærdelige, ren frygt, den løber i angst.
det er livet, det er sådan det er,
en vekselvirkning mellem fryd og angst.
